Yarden Gew

Golanhøjderne – Yarden Heights Wine – 37,5 cl

190 DKK

Yarden Heights Wine – 37,5 cl

Golan Heights – Dessertvin

Drue: Gewurztraminer
Årgang: 2009

 

Produceret og tappet af Golan Heights Winery, Golanhøjderne (Israelsk bosættelse).

Denne vin kommer fra Golan Heights Winery, der blev grundlagt i 1983 og er beliggende i den lille by Katzrin, højt oppe i Golan højderne. Ved at kombinere gamle traditioner og ny teknik har man haft stor succes med at producere de fineste medalje-vindende vine. Ved “The International Wine and Spirit Competition 2004″ i London vandt Golan Heights Winery prisen som “Best Winery in the Eastern Mediterranean Basin”. I “Wine Report 2008” af Tom Stevenson kåres Golan Heights Winery som “Bedste israelske winery”. Ved Vinitaly 2011 blev Golan Heights Winery kåret som ”Verdens bedste vinproducent” samt modtog det prestigefulde Grand Trophy. Sidst men ikke mindst vandt Golan Heights Winery Wine Enthusiasts prestigefulde Wine Star Award 2012 i kategorien “New World Winery of the Year”. Denne succes og stabilitet har for alvor sat Golan højderne på det internationale vinkort.

Vinen er produceret af 100% Gewurztraminer druer, der er dyrket i Galilæa området, i de kolde nordlige Golan højder. De meget modne drueklaser håndplukkes og bringes til vineriet, hvor de køles ned til -12 grader i over en måned. Derefter presses de hele, frosne drueklaser varsomt så den meget koncentrerede saft langsomt presses ud af druerne, hvorefter saften gæres langsomt et par måneder.

Det er en vin med flot, klar farve, delikat og sødmefuld duft af bl.a. abrikos, pære og fersken med et strejf af hasselnødder, intens og fyldig smag samt en lang og behagelig eftersmag.

Den er særdeles velegnet til de fleste fyldige desserter, men den kan også sagtens serveres alene som selve desserten.

Vinen kan nydes nu med velbehag men vil udvikle sig ved yderligere henlægning.

Alkoholprocent: 12 

Restsukker: Ca. 168 g/l
Indhold: 37,5 cl
Type: Sød

Stolt designet af Seekings